Web 3.0, microformats og det semantiske web
Flere og flere søgemaskiner gør i højere og højere grad brug af det, der hedder microformats, for at kunne vise relevante data direkte som søgeresultat i stedet for at gætte og sende en bruger hen til en hjemmeside, der – med søgemaskinens øjne – er det mest sandsynlige sted for brugeren at finde relevant information.
Hele idéen bag det semantiske web er netop, at opbygge et ”ordforråd”, så programmer og søgemaskiner kan ”forstå” hvad nogle givne data dækker over.
Hvis jeg i dag søger efter ordet ”møde århus sociale medier”, så vil jeg få vist nogle søgeresultater, hvor der linkes til hjemmesider, hvor disse ord nævnes. Havde der været hjemmesider, hvor disse data var opmarkeret med microformats, ville søgemaskinerne have lettere ved at vise relevante data og jeg ville i stedet have (kunnet) fået vist et søgeresultat med en mødetitel, -dato, -adresse, resumé af mødets natur samt uddrag af eventuelle deltagere.
Det da er meget lettere for søgemaskinerne, at forstå/vurdere relevansen af opmarkerede data, kan man give sine data (kalender, produkter, adresser osv.) et søgemaskineboost ved at sørge for at dataene benytter microformats.
Google er f.eks. begyndt at vise et udpluk af de venner, som en person har på Facebook, når man søger på den pågældende person i Google.
I nedenstående eksempel er der blevet søgt på Lasse Rimmer og Google viser følgende resultat:
Lige under linket kan man se et uddrag af de venner, som Lasse Rimmer har på Facebook. Dette er muligt, fordi på Lasse Rimmers – og alle andres – offentlige profil, bliver der vist et udsnit af vennerne og for hver af de listede venner ser koden således ud:
Det er således den lille tilføjelse i koden rel=”friend”, som fortæller Google, at Anders Breinholt er ven med Lasse Rimmer.
rel=”friend” er altså et microformat, som er med til at opmarkere nogle persondata, så søgemaskiner, webtjenester og programmer kan forstå relationen mellem dem.
Senest har vi her i Danmark avisen Information, som er begyndt at opmarkere sine online nyheder, så de kan bindes sammen med andre tjenester såsom Wikipedia, hvilket giver læseren en fyldigere nyhedsoplevelse: http://www.information.dk/230908
Hvis du benytter Google Analytics eller tilsvarende analyseværktøjer og begynder at anvende microformats, kan en konsekvens være, at du ser et fald i besøgende på hjemmesiden, men det er kun udtryk for, at folk finder det de søger direkte i søgemaskinerne eller andre steder, hvor dine data bruges – og derfor skaber dine data fra din hjemmeside stadig værdi for dig og for dine kunder. Er du i tvivl om dine data i Google Analytics, så giv os et kald, så vi sammen kan gennemgå dem, så du hurtigere kan høste værdien.
Du kan læse mere om microformats eller kontakte os, hvis du ønsker at gøre dine data endnu mere synlige.
Comments (2)

[...] flytter allerede andre typer af kritisk information ud blandt søgeresultaterne via det, der hedder microformats. Hele denne tekniske proces med at opmarkere data, for at gøre nettet lettere at binde sammen er [...]
[...] Læs indlægget her: http://blog.bleau.dk/index.php/2010/07/web-3-0-microformats-og-det-semantiske-web/ [...]