Ved udgangen af 2011 lancerer de danske banker og Nets konceptet Mobilpenge, der gør det muligt for de købelyste mobile brugere, at handle direkte fra deres mobiltelefon. Spørgsmålet er så blot om de danske virksomheder er klar til at understøtte deres e-Commerce med m-Commerce.
Dine købere er mobile – kan du følge med?
Shopping via mobilen er ingen nyhed. Dog var det tidligere kun de få, hardcore mobile brugere der benyttede sig af muligheden, da købsprocessen indtil i dag indebar flere forhindringer såsom dårligt mobil-optimerede hjemmesider og træge processer for betaling. Men, med den seneste udvikling indenfor mobilbetaling, der finder sted lige nu, fjernes disse besværelige processer og hvorfor markedet for mobil betaling åbnes for den almindelige, mobile bruger, der blot ved en enkelt sms, kan købe dine produkter direkte i din online forretning!
Med lanceringen af konceptet Mobilpenge ved udgangen af 2011, bliver det nemlig nu lettere at handle fra mobilen end fra PC’en og dermed vil m-Commerce for alvor se dagens lys! I dette blogindlæg kan du læse mere om den nye betalingsmulighed, og få indsigt i, hvordan din e-handel kan blive påvirket i den kommende tid!
Kort om de danske statistikker for brug af e-handel fra mobilen
Ifølge Danmarks statistik udgør smartphones i dag en tredjedel af de mobiltelefoner der befinder sig i danskernes hjem. Hvilket er en procentdel, der forventes at nå uanede højder om blot ét år.
At danskerne er ved at tage mobiltelefonen til sig som et transaktionsmiddel, dokumenteres af undersøgelser om dansk e-handel fra FDIH. Undersøgelserne viser, at danskerne i stigende grad anvender mobilen når de handler på nettet og at der i 2. kvartal 2011 var en stigning af e-handel fra mobilen på 70 % i forhold til samme periode sidste år.
De seneste tal fra FDIH’s undersøgelse fra 3. kvartal viser nu at de 70 % allerede er steget til 100 % i forhold til 3. kvartal sidste år. Med denne udvikling for øje, er det derfor ikke så underligt at flere og flere virksomheder for alvor er begyndt at få øjnene op for den kommercielle værdi, der ligger i at sikre at deres sites gøres ”mobil venlige”. Jan Damsgaard, professor i e-business ved CBS, har tidligere udtalt at ”Hvis de danske forretninger ikke reagerer på mobilshopping, bliver de klemt ud af markedet”. Dermed er det måske ikke længere et spørgsmål om hvorvidt man skal gå mobil, men nærmere hvornår og hvordan!
Mobilbetaling er lige om hjørnet – er dit site klar?
FDIH’s analyser viser desuden at forbrugerne i højere grad er klar over, at det er muligt at e-handle fra mobilen, men at de afgørende faktorer for at de ikke benytter denne mulighed er:
- Det er nemmere at bruge pc’en
- Mobilabonnementer ikke giver mulighed for e-handle
Med den udvikling der finder sted i dette øjeblik, ryddes disse to årsager af banen. Grunden til at brugerne oplever at det er lettere at bruge pc’en, kan skyldes at virksomheder først nu er begyndt at investere i mobile hjemmesider og applikationer, der gør det let for de mobile brugere at anvende deres sites og services. Derudover vil de, som har handlet over mobilen, nok nikke genkendende til at det er en irriterende proces at taste alle kontooplysninger ind på mobilen, hvorfor mange nok tyr til PC’en i stedet.
Netop nu er bankerne, Nets Danmark og mobilselskaberne klar med et system, kaldet Mobilpenge, der gør hurtig betaling via mobilen til en virkelighed. På Mobilpenges site der allerede nu er i luften, står der at den nye betalingsmulighed lanceres ved udgangen af 2011.
Med Mobilpenges lancering er det slut med at tænde den langsomme PC og fumle rundt med diverse kort og kortoplysninger for at foretage et køb. Det eneste dine kunder behøver, er en mobiltelefon med netadgang og en netbankkonto – spørgsmålet er så bare hvornår virksomhedernes mobile hjemmesider er klar?
Hvordan fungerer mobilpenge så?
Ved hjælp af mobilpenge kan sms’er erstatte dankortet, så længe brugeren har en mobil og en netbankkonto. Dog kan Mobilpenge i første omgang kun anvendes til køb der tilsammen løber op på maksimum 1500 kroner om dagen. Brugerne er klar til at handle over mobilen i det sekund, de har tilknyttet deres mobiltelefonnummer til deres netbankkonto. Betalinger finder derfor ikke sted via telefonregningen men direkte fra brugerens konto. Så længe brugeren er tilmeldt mobilpenge og har penge på sin privatkonto, kan betalinger gennemføres i de forretninger der modtager Mobilpenge som betaling. Med Mobilpenges lancering ligger bolden derfor nu hos forretningerne, der må afgøre hvornår de ønsker at servicere deres mobile købere med mobile hjemmesider eller applikationer, der understøtter deres forretning på det mobile medie.
I lyset af denne udvikling, anbefaler Bleau, at virksomheder tænker mobilbetaling ind i deres vækststrategi nu og her. Derfor bør det interne spørgsmål ikke være om de har råd til at investere i m-Commerce, men nærme om de har råd til at vente!
Kontakt os, for at høre om jeres muligheder for m-Commerce med mobile hjemmesider.
