Det er sjovt at fiske – uden at blive fanget!

Kender du scenariet, hvor du får lyst til at tage på en fisketur, men kommer i tanke om at du vist ikke har noget fisketegn, egentlig ikke ved om det er lovligt at fiske lige dér hvor du befinder dig, og om den fisk du fanger faktisk kan spises? For at afhjælpe de fiskelystne har Fødevareministeriet i samarbejde med Bleau & bureauet sorthvid ApS netop lanceret et nyt mobilt site www.m.fisketegn.dk hvor man bliver oplyst om alt der skal til for at skabe en god og lovlydig fisketur.

 www.m.fisketegn.dk er et mobilt site dedikeret til de danske lystfiskere og turister der hvert år kaster linen ud i de danske farvande, åer og søer.

I 2010 var der knap 200.000 danskere der indløste et fisketegn og det nye site skal derfor bidrage til at forbedre lystfiskernes behov for bedre tilgængelighed af fødevareministeriets services indenfor dette område.

På det mobile site kan lystfiskerne derfor nu b.la. købe fisketegn på mobilen, alt imens de hurtigt kan få et overblik over, om de befinder sig i eller uden for et fredningsbælte, hvor det er ulovligt at fiske.

Direktør i Fiskeridirektoratet, Anders Munk Jensen, fortæller at ministeriet med det mobile site ønsker at give lystfiskere ”en mere fleksibel og nem mulighed for at købe fisketegn, når de har brug for det. Samtidigt gør vi det nemt og hurtigt for lystfiskerne at overholde reglerne og fiske lovligt ved at give dem overblik over fredningsbælter, fredningstider og mindstemål, så vi kan beskytte naturen og dermed også skabe grundlaget for et bæredygtigt og givende lyst fiskeri”

På m.fisketegn.dk kan lystfiskere blandt andet:

• Købe fisketegn på mobilen
• Hurtigt få overblik over om de befinder sig i eller uden for et fredningsbælte
• Finde nyttige informationer
• Slå fredningstider og mindstemål op for fisk
• Gå på opdagelse i fiskeleksikonet med billeder, kendetegn og fangstmetoder for fiskearter
• Anmelde ulovligt fiskeri

www.m.fisketegn.dk er optimeret til android og iPhone og findes også i en dansk og tysk sprogversion.

Ønsker du at høre om din virksomheds muligheder for et mobilt website så skriv til os her

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>